Edvard 8. af Storbritanniens abdikation

I 1936 udspillede der sig en forfatningskrise i det Britiske Imperium, da Edvard 8., konge af Storbritannien og Nordirland og kejser af Indien, ville gifte sig med Wallis Simpson, en amerikansk socialite som var skilt fra sin første ægtemand og søgte om skilsmisse fra sin anden.

Giftermålet mødte modstand af Storbritanniens regering og de Britiske Statssamfunds dominions. Religiøse, juridiske, politiske og moralske indvendinger blev fremført. Som britisk monark var Edvard 8. også overhoved for Church of England, som på daværende tidspunkt ikke tillod skilte personer at gifte sig inden for engelske kirke igen, så længe deres tidligere ægtefæller stadig var i live.^[1] Af denne grund blev det bredt antaget, at Edvard 8. ikke kunne gifte sig med Wallis og forblive på tronen. Wallis blev opfattet som politisk og social uacceptabel som en mulig dronningekonsort på grund af hendes to tidligere ægteskaber. Det var bredt antaget i den britiske overklasse, at hun var drevet af sin forkærlighed for penge eller position mere end af kærlighed til kongen. På trods af modstanden erklærede Edvard 8., at han elskede Wallis og ønskede at gifte sig med hende, så snart hendes anden skilsmisse var tilendebragt.

Den meget omfattende modvilje mod giftermålet med Wallis som dronningekonsort, ledte til Edvard 8. af Storbritanniens abdikation i december 1936.^[2] Han blev efterfulgt af sin bror Albert, som blev Georg 6. af Storbritannien. Edvard modtog titlen af hertug af Windsor efter sin abdikation, og han giftede sig med Wallis det følgende år. Parret forblev gift indtil Edvards død 35 år senere.

1. ^ Divorce in Christianity, BBC, 23 June 2009
2. ^ Abdikationsinstrumentet blev underskrevet den 10. december 1936, og udformet som lov i His Majesty's Declaration of Abdication Act 1936 den følgende dag. Parlamentet i den Sydafrikanske Union accepterede abdikationen retrospektivt med effekt fra den 10. december, og den Irske Fristat godkendte abdikationen den 12. december.